Endnu en herlig viseaften med gæster fra Aalborg.

Af: Jens Ole Pedersen
Publiceret: 24. september 2018 kl. 16:30

Denne aften var der gæster fra Ålborg. 3 skønne visesangere, Hanne, Lise og Margot.

                                     Hanne                                                      Lise                                         Margot

Referat fra Viseaften d. 21 sept. 2018.

Så blev der endelig taget hul på en ny omgang visearrangementer efterår/ vinter/ forår i visevenners gode selskab.

Denne aften var der gæster fra Ålborg. 3 skønne visesangere, Hanne, Lise og Margot.
Lise kom ind på “problemet” med affolkningen i landets viseklubber, og sang bl.a. om netop generationsskiftet. Men det er jo netop det der skal til for at holde klubberne i gang.
Margot sang, i et par sange hun selv havde skrevet, om efteråret, og om hvordan vi passer, eller ikke passer på vores jord.
Hanne var der lidt mere swing i, hun sang om en aften i Paris, og om det dyrebareste jeg har!
Dejlige sange.

Så var der lækre snitter og hyggesnak.

Anden afdeling var en hyldest Benny Andersen, som jo ikke er blandt os mere. Han bliver i øjeblikket mindet overalt i vise kredse, og også her i Kjellerup.
Vore egne dygtige sangere gav et lille glimt, ind i hans kæmpestore produktion af sangtekster.

“Livet er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar”, nok den mest sungne af Benny Andersen´s  viser, og kaffen var klar. (Altså ikke tynd).
Der blev igen snakket og der var en rigtig hyggelig stemning.

Efter kaffen, var det så pigerne fra Ålborg der var på igen, og de sluttede af med nogle flotte sange. Festligt og fornøjeligt!

Jens Ole var visevært, det gjorde han rigtig flot, og han sluttede med at takke Ålborg folket, med at tage dem i ed, at kærligheden til visesangene altid vil binde os sammem!

Han takkede også, det meget veloplagte publikum, uden publikum, ingen viseaften, så enkelt er det.
Udover de viser de optrædende har sunget, blev der sunget ikke mindre end 11 sange, sluttende med sangen et stilfærdigt farvel. Ligeså vil jeg gøre her.

Tak for en god aften og farvel for denne gang.

Mona P.

 

Oversigt over indlæg|Nøgleord: Ingen|Kommentarer (0)

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer på dette indlæg. Du kan tilføje en kommentar i formularen nedenfor.
Indlægget er lukket for nye kommentarer
Aktivitetskalender

Kalenderen er p.t. tom.

Hele kalenderen