Matroser-Kahytjomfruer-Kaptajn- Admiraler og Visevenner flød med i Aquavitt og skålesange...

Af: Jens Ole Pedersen
Publiceret: 3. december 2018 kl. 18:25

Stod der skrevet i Anders referat:

Efter osten og kvælningen af den sidste snaps kom, for mig i alt fald, aftenens højdepunkt, da Per læste den traditionelle julehistorie.

 

Julestemning blandt Visens vise Venner.
Juleafslutningen 2018 blev traditionen tro en heftig sammenblanding af megen sang, megen julefrokost, megen højlydt hyggesnak og en uendelig mængde godt humør.


Formand Per bød velkommen, og efter de praktiske oplysninger startede vi meget passende med at synge adventssangen med Victor ved klaveret.

Derpå fulgte, afvekslende med indtagelse af den righoldige julefrokost i den rækkefølge, som traditionen nu byder, en mængde sange til snapsens velfortjente pris. Dog en enkelt af disse sange på bekostning af julegløggens renommé. Herefter en sang om hvorfor vi er så glade, og en enkelt til forherligelse af den hjemmelavede julesylte, og endnu en om drømmen om mors andesteg på samme melodi, som svenske Edvard Perssons oplevelser ved at bo ved en landevej.
Pludselig befandt vi os i operaen, hvor Ulla indførte os i handlingen og introducerede os for besætningen til den komiske opera: ”Den gode fregat Pinafore”, med Karsten som admiralen, Per som kaptajnen, Lotte, Bent, og Jens Ole som matroser, samt Tove som den lille ”Forglemmigej”.  Og det blev netop den uforglemmelige oplevelse, som kun kan fremelskes af folk, der lever og føler det de er.
Som en lille appendiks til historien om admiralens livshistorie, fremførte Jens Ole på fremragende vis en lille vise om de drømme, en ung mand kan have ved at iføre sig sin afdøde morbrors admiralsuniform.

Efter osten og kvælningen af den sidste snaps kom, for mig i alt fald, aftenens højdepunkt, da Per læste den traditionelle julehistorie. I år handlede den om helten Arthur, som under sin opgave med at sælge sprællemænd, hjælper og frelser så mange mennesker på sin vej, at vi sad der med forvisningen om at retfærdigheden bestemt måtte ske fyldest i slutningen af historien, og han ville få sin belønning.
Men nået så langt erklærer han på det skammeligste til Vorherre, at nu gider han altså ikke det der med heltegerninger mere, og lader da hånt om den lille skøjtepige, som er gået igennem isen og derpå drukner i gadekæret. En slutning som var så uventet, at den blev morsom, tragedien til trods.


For at det hele nu ikke skulle gå op i det bare pjat, omdelte Tove til hvert bord en opgave med en række spørgsmål af - på det tidspunkt af festen - ret akademisk karakter. Der var præmie til det hold med flest rigtige.
Sluttelig sang vi ”Højt fra træets grønne top” med en helt anden tekst, således som aftenens øvrige sange også var traditionelle melodier med nye morsomme tekster, med undtagelse af den allersidste: ”Dejlig er jorden”.


Som det sig hør og bør blev Bent og Victor fremhævet som en stor del af årsagen til den gode julestemning, og de fik deres velfortjente klapsalver herfor, ligesom ”køkkenpigerne” endnu en gang med klapsalver, blev gjort opmærksomme på, at deres slæb og møje var værdsat.


Med venlig julehilsen
Anders Thorhauge

Oversigt over indlæg|Nøgleord: Ingen|Kommentarer (0)

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer på dette indlæg. Du kan tilføje en kommentar i formularen nedenfor.
Indlægget er lukket for nye kommentarer
Seneste nyt  Seneste nyt: RSS feed

Kjellerup-kabaret juni 2019
04. jul. 2019

Emma Gad kabaret
04. jul. 2019

Hele arkivet