Viser fra mellemkrigstiden

Af: Karsten Jørgensen
Publiceret: 4. juli 2019 kl. 18:36

 "Om hundred år er intet glemt..."

 Mellemkrigstidens revyviser.

Viseaftenen begyndte som sædvanlig med en fællessang, og
så var aftenen ligesom i gang. Det var den første viseaften
med Jens Ole som den nye formand i Visens Venner Kjellerup.
På VV Kjellerups vegne takkede han Per for hans store
energiske indsats gennem de 27 år, han har været formand.
Bag Per har vi Tove, sagde Jens Ole, og hvis jeg kender Tove
ret, ville hun sikkert protestere over at “stå bag” Per, og
det med rette, da din evne, Tove, til at lære os kunsten at
fortolke, har vi alle meget glæde af.
Jens Ole mente at det kan være svært at komme efter en
sådan person som Per, men følte sig tryg ved at vide, at Per
stadig er med i bestyrelsen, og at Tove også er “bag” med
sin sikre hånd.
Tove var visevært og fortalte om aftenens tema: Revyviser
fra mellemkrigstiden. De mest kendte solister på daværende
tidspunkt var uden tvivl kunstnere som Arne og Liva Weel,
Osvald Helmuth, Carl Alstrup og sidst i perioden Marguerite
Viby. De mest kendte forfattere var bl.a. Ludvig Brandstrup,
PH, Børge og Arvid Müller.
Det tog de så fat i, vores egne kære visesangere, med en
passion og en indlevelse, så man skulle tro, at tiden var sat
ca. 100 år tilbage. Ingen nævnt, ingen glemt, men både lattermuskler
og tårekanaler blev åbnet op for fulde sluser. Vi
morede os og havde en meget herlig viseaften, flankeret af
fællessange, smørrebrød, kaffe og diverse drikke fra baren.
Det var aftenen, hvor det nye lys på scenen blev indviet, og
sidste års indkøbte lydudstyr rigtig kom til sin ret. Det er
dejligt med sådanne forbedringer, det højner helhedsindtrykket.
Der var også kommet nye hjælpere i køkkenet, og vi
blev serviceret på bedste måde. Efter sådan en dejlig aften,
er det rart at vide at “om hundrede år er intet glemt”.
Mona P.
Oversigt over indlæg|Nøgleord: Ingen|Kommentarer (0)

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer på dette indlæg. Du kan tilføje en kommentar i formularen nedenfor.
Indlægget er lukket for nye kommentarer
Seneste nyt  Seneste nyt: RSS feed

Kjellerup-kabaret juni 2019
04. jul. 2019

Emma Gad kabaret
04. jul. 2019

Hele arkivet